Hent dokumentet i Word-format.


handlingsplan 2013-2014 for Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse

Vedtaget på generalforsamlingen 4. – 6. oktober 2013.

 

 

Bestyrelsen arbejder for:

-      At støtte op om webmasteren, så planerne om en mere levende hjemmeside kan realiseres.

-      At øge networking via interne medier.

-      At konkret erfaringsudveksling programsættes på arrangementerne

-      At planlægge en konference for studerende 2014 i samarbejde med BDSU.

-      At der oprettes et brugerråd ved Kvalitets- og tilsynsStyrelsen, herunder konkretisere samarbejdet med øvrige brugerorganisationer, formulere udkast til et kommissorium og få kontakt til Styrelsen om den videre proces.

-      At formidle og følge projektbeskrivelsen for en ”Mentorordning” forankret hos os selv i organisationen DBS/BSIEU/DBSU

-      At formidle kravspecifikationen for produktion af materialer til uddannelses- og erhvervsaktive synshandicappede.

-      At indsamle og formidle information om tilgængelighed i forhold til kommercielle E-bøger.

-      At indsamle information og erfaringer om konsekvenserne af implementeringen af pensions- og  fleksjobreformen.

-      At afholde temakonference i 2014 i samarbejde med integrationsudvalget.

-      At reglerne om personlig assistance til handicappede i erhverv gælder for alle grupper, uanset forsørgelsesgrundlag og ansættelsesvilkår, samt diskutere kvalitet, fleksibilitet og omfang af personlig assistance generelt.

-      Forbedrede muligheder for befordring mellem hjem og studiested/arbejdsplads.

-      At undersøge hvordan der kan sikres muligheder for orlov i forbindelse med Synsrehabilitering.

-      At overvåge at synsområdet fremmes i det kommende beskæftigelsessystem

 

 

Strategi.

 

Foreningsmæssige forhold og samarbejde:

-      at øge foreningens synlighed på egen hjemmeside og andre medier

-      at øge den eksterne synlighed overfor organisationer, institutioner og offentlige instanser

Uddannelsesområdet:

-      at der sikres brugerindflydelse ifbm. SPS til studerende.

-      at de studerendes gruppe bevares og styrkes

-      at synshandicappede "også de på førtidspension" får ret til specialpædagogisk støtte (SPS) i forbindelse med videre- og efteruddannelse samt åben uddannelse

-      at studievejledningen på Blindeinstituttet samt de decentrale rådgivninger fortsat har fokus på "behovet for, erhvervserfaring og afklaring ihht arbejdsmarkedet"

Beskæftigelsesområdet:

-      at følge og påvirke udviklingen af materialeproduktionen til erhvervsbeskæftigede herunder adgangen til relevante fagblade

-      at formidle information om rådgivning og kompetenceudvikling på IT-området for synshandicappede i erhverv, og om muligt bidrage til at tilbudene forbedres

Generelle politiske områder:

-      et øget samarbejde med Dansk Blindesamfund for at sikre, at der fortsat arbejdes målrettet for at forbedre uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for synshandicappede

-      et intensiveret og målrettet samarbejde med Dansk Blindesamfunds ungdom

-      en kraftigt øget indsats over for de problemer, som enkeltintegrerede børn og unge møder både socialt og fagligt

-      at følge og påvirke udmøntningen af Folketingets beslutninger om digitalisering i det offentlige.