Logo

Udtalelse om erhvervs- og uddannelsesmaterialer til synshandicappede

Hent dokumentet i Word-format


 

I forbindelse med tilgængeliggørelsen af mere end 20.000 undervisnings- og studiebøger i sommer, ønsker BSIEU at komme med følgende udtalelse:

 

 

Blinde og svagsynedes interessegruppe for erhverv og uddannelse samlet til generalforsamling den 4. - 6. oktober 2013 ønsker at udtrykke vores store tilfredshed med, at det nu er lykkedes at samle alt offentligt produceret materiale til uddannelsessøgende og erhvervsbeskæftigede synshandicappede og mennesker med læsevanskeligheder i én fælles database.

 

Hermed får alle blinde og svagsynede erhvervsbeskæftigede og arbejdssøgende langt bedre mulighed for at vedligeholde og supplere deres faglige viden og kompetence. En betydelig ekstra gevinst ved placeringen på E17 er, at denne løsning også åbner adgangen til materialerne for blinde og svagsynede lånere med interesse for faglitteratur.

 

Vi noterer os ligeledes med glæde, at al offentlig produktion af faglitteratur og materialer til synshandicappede og mennesker med læsevanskeligheder samtidig placeres hos Nota, hvilket sikrer, at al ny produktion også indgår i den fælles database.

 

Som erfarne brugere af de hidtidige tilbud vil blinde og svagsynede uddannelsessøgende og erhvervsbeskæftigede meget gerne indgå i et tættere samarbejde med Nota om udviklingen af tilbuddene, såvel på det produktionsmæssige som på det formidlingsmæssige område. 

 

Vi ser frem til det fremtidige samarbejde og den øgede mængde tilgængelige litteratur.

 

 

På Interessegruppens vegne

 

Hans Rasmussen

Medlem af bestyrelsen

Tlf.: 39 65 70 35 / 40 46 41 52

E-mail: hra@blind.dk